VÆRD AT VIDE OM LEASING

To typer leasing

Der findes to former for leasing. Operationel leasing og finansiel leasing.

MotorPower Leasing tilbyder finansiel leasing, som dækker over:

Ved flexleasing finansierer man udelukkende bilens værdi og den forholdsmæssige registreringsafgift.

Denne type leasing kan tilbydes til både private og virksomheder og anvendes, når bilen har plader på hele perioden.

Virksomheder har fradrag for en del af momsen.

Periodeleasing/Sæsonleasing følger samme format som flexleasing.

Her er det dog muligt at undlade at betale den forholdsmæssige registreringsafgift i perioder, hvor man ikke anvender bilen/bilen ikke har plader på.

I disse perioder vil virksomheder desuden have fuldt fradrag for momsen.

Splitleasing følger samme format som flexleasing. Her deles formatet i privat og erhvervsmæssig leasing.

Dette kan være aktuelt, hvis man kun har meget lidt privat brug af bilen. Ved at betale den private kørsel af beskattede midler, undgår man beskatning af fri bil.

Virksomheden har delvist momsfradrag på deres andel af leasingydelsen.

Bemærk at det ikke kun er leasingydelsen, der deles mellem dig og din arbejdsgiver, men ALLE bilens omkostninger, herunder førstegangsydelsen, brændstof, forsikring samt reparation og vedligeholdelse.

Uanset hvilken type leasing gælder det, at man finansierer bilens værdi, men kun betaler den del af registreringsafgiften, der forholdsmæssigt svarer til den periode, man anvender bilen. På biler med fuld afgift, beregnes registreringsafgiften som 150% af bilens værdi.

På grund af bundfradraget er det særligt fordelagtigt at lease biler i den højere prisklasse. Leasingperioden er fleksibel, og da man selv dækker bilens værditab og er ansvarlig for at afhænde den, er der ingen begrænsning på kilometerantallet.

car

Viser 361–369 af 775 resultater

Viser 361–369 af 775 resultater

AT SIKRE SIG DEN RIGTIGE LEASING AFTALE

Der er ikke et leasingformat, der generelt er økonomisk mere holdbart end andre. Det afhænger af den bil, du leaser.

Du vil f.eks. betale en højere forholdsmæssig del af registreringsafgiften ved en nyere bil end ved en brugt bil, der er over 36 måneder gammel. Til gengæld er efterspørgslen på biler over 36 måneder høj, og priserne er derfor presset i vejret. Derfor kan det i nogle tilfælde bedre betale sig at lease en nyere bil med færre reparationsudgifter og et lavere værditab.

Leasingaftalens sammensætning

Den vigtigste parameter er værditabet

Sørg for at bilen købes billigt i forhold til markedsprisen og kan sælges godt. Biler, der udbydes til leasing i Danmark, er ofte indkøbt i Tyskland til markedsprisen, hvortil der kommer hjemtagelsesomkostninger, avance med mere. Den endelige købspris ligger derfor allerede i den høje ende.

Overvej også, om der er et marked for den bil, du anskaffer dig. Du er selv ansvarlig for at finde en køber, og den proces er lettere, hvis du vælger den rigtige model, den rigtige farve, det rigtige interiør osv. Det er vigtigt at bemærke, at der er marked for både dyrere og billigere biler. Prisen er ikke den afgørende faktor.

Førstegangsydelsen

Førstegangsydelsen er det beløb, du investerer ved leasingaftalens indgåelse, og den kan bestå af enten en udbetaling eller et depositum – eller begge dele i en kombination.

Som udgangspunkt benyttes udbetalingen til at nedskrive bilens restværdi i alle vores leasingaftaler, men det er ikke altid tilfældet hos andre leasingselskaber. Depositummet benyttes typisk til at sikre lavere renteudgifter, når bilen er godt afskrevet.

Leasingydelsen

Rentesats

Rentesatsen oplyses sjældent, da leasingselskabet ikke har pligt til det. Du kan selv påvirke størrelsen af den løbende leasingydelse ved at betale mere i udbetaling og/eller depositum eller vælge en kortere leasingperiode, hvorved renteudgifterne bliver lavere. Betal derfor mest muligt i førstegangsydelse. Det giver dig de lavest mulige renteomkostninger.

AT GENNEMSKUE LEASINGSELSKABERS "TILBUD"

Rabat

En forhandler kan lægge ekstra fortjeneste på bilens anskaffelsessum (købspris, hjemtagelsesomkostninger mv), men kan bede leasingselskabet om at anvende en del heraf som rabat på den løbende leasingydelse. Så bliver den månedlige leasingydelse markant lavere, men bilens anskaffelsespris bliver højere.

Løbende opskrivning af restværdien

Leasingselskabet flytter et beløb fra den månedlige leasingydelse til bilens restværdi hver måned. Her bliver den månedlige leasingydelse lavere, mens bilens restværdi bliver højere.

Løbende nedskrivning af restværdien

Leasingselskabet hæver den månedlige leasingydelse, og beløbet, du betaler ekstra, anvendes til at nedskrive bilens restværdi hver måned. Den månedlige leasingydelse bliver højere, mens bilens restværdi bliver lavere.

Viser 361–369 af 775 resultater

EKSKLUSIV WHITEPAPER

LEASING FORKLARET

Vi har omsat vores indgående viden om leasing til korte og præcise forklaringer af de parametre, som spiller ind, når en leasingaftale skal sammensættes.

Her forklarer vi dig de forskellige begreber, som du støder på, og klæder dig på til at gennemskue et leasingtilbud og til at vurdere hvilke parametre, der er afgørende for om du laver en økonomisk holdbar leasingaftale.

BRUG FOR HJÆLP

Skriv til os herunder – Vi svarer indenfor 24 timer

....

MOTORPOWER

SHOWROOMS & VÆRKSTEDER

Showrooms:
Jylland · Vejle ( MY GARAGE)
Sjælland · Roskilde

Specialværksteder:
Jylland · Vejle (MY GARAGE)
Sjælland · Køge 

Servicepartnere:
Midtjylland · Harlev J.
Nordjylland · Nørre Sundby

Kort over optimeringsteder

MOTORPOWER

SHOWROOMS & VÆRKSTEDER

Showrooms:
Jylland · Vejle ( MY GARAGE)
Sjælland · Roskilde

Specialværksteder:
Jylland · Vejle (MY GARAGE)
Sjælland · Køge 

Servicepartnere:
Midtjylland · Harlev J.
Nordjylland · Nørre Sundby