GARANTI FRA
ABT SPORTSLINE
Fuld sikkerhed fra ABT Sportsline til hele VAG-gruppen.
Garanti-forsikringen udbydes af schweiziske NSA Insurance og dækker reparationer på motor, gearkasse, drivlinie osv.
Dækningen er på et valgfrit værksted, f.eks. dit autoriserede Audi-værksted.
Det er et krav, at bilens foreskrevne serviceeftersyn er overholdt.
Bilen kan ikke få garantiforsikring, hvis den har fejl på tidspunktet for motoroptimeringens installation (og vi monterer i øvrigt slet ikke motoroptimeringer på biler med fejl på).
Bilen skal være under 2 år gammel og have kørt under 100.000 km for at kunne få en garanti-forsikring.
Garanti-forsikringen kan udelukkende tegnes til følgende bilmærker: Audi, Volkswagen, SEAT, Cupra og Skoda.
GARANTI FRA
AC SCHNITZER
Er du ejer af en BMW eller MINI, kan du gennem AC Schnitzer opnå et af markedets længste garantiordninger efter montering af motoroptimering.
Garanti hos autoriseret mærkeværksted i 2 år fra første registreringsdato eller indtil bilen har kørt 100.000 km, hvad end der kommer først, er altid inkluderet i prisen.
Er der tale om M-modeller såsom, M3, M4, M5 etc. er det kun 60.000 km eller 2 år fra første indregistrering.
Garantien kan udvides til at gælde op til 5 år eller 120.000 km mod merpris ved standard BMW-modeller.
Ved M-modeller, er det muligt at udvide garantien i op til 4 år eller 80.000 km fra første indregistrering.
GARANTI FRA BRABUS
Er du ejer af en Mercedes-Benz er der følgende garantiordninger, når du vælger en motoroptimering fra BRABUS.
Garanti hos autoriseret mærkeværksted i 3 år eller indtil bilen har kørt 100.000 km, hvad end der kommer først, fra monteringstidspunktet ved montering INDEN 1. indregistrering.
Garanti hos autoriseret mærkeværksted i 2 år eller indtil bilen har kørt 100.000 km, hvad end der kommer først, fra monteringstidspunktet, hvis dette er inden bilen fylder 6 måneder og har kørt under 10.000 km.
Garanti hos autoriseret mærkeværksted i 1 år eller indtil bilen har kørt 100.000 km, hvad end der kommer først, fra monteringstidspunktet, hvis dette er inden bilen fylder 12 måneder og har kørt under 30.000 km.
GARANTI FRA
HEICO SPORTIV
Desværre tilbyder HEICO SPORTIV ingen garanti-ordninger på det danske marked.
Vi anbefaler derfor en Service- & Reparationsaftale. Læs mere nedenfor.
GARANTI FRA STARTECH
Garanti hos autoriseret mærkeværksted i 2 år eller indtil bilen har kørt 100.000 km, hvad end der kommer først, fra monteringstidspunktet, hvis dette er inden bilen fylder 6 måneder og har kørt 3.000 km.
Garanti hos autoriseret mærkeværksted i 1 år eller indtil bilen har kørt 100.000 km, hvad end der kommer først, fra monteringstidspunktet, hvis dette er inden bilen fylder 12 måneder og har kørt 30.000 km.
GARANTI FRA
TECHART
Fuld sikkerhed til din Porsche, når du vælger motoroptimering fra TECHART.
Garanti hos autoriseret mærkeværksted på HELE bilen, ligesom Porsche Approved.
Garanti skal tilkøbes for minimum 1 år af gangen, og kan derefter forlænges med 1 år af gangen, dog maksimalt indtil 7 år fra monteringstidspunktet eller indtil bilen har kørt 150.000 km, hvad end kommer først.
Monteres motoroptimeringen inden bilen fylder 12 måneder, får man 24 måneders Protect til samme pris som 12 måneder.
Har bilen fabriksgaranti eller Porsche Approved kan Protect tegnes.
Har bilen IKKE fabriksgaranti eller Porsche Approved skal bilen bestå et 111 punkts tjek hos Porsche for at kunne få Protect. Omkostningerne forbundet hermed afholdes af kunden.
HAR DIN BIL CARGARANTI ELLER LIGNENDE?
Har du tilkøbt en CarGarantie, Audi Approved, Mercedes Junge Sterne, BMW Premium Selection eller en tilsvarende garanit/garantiforsikring vil den som udgangspunkt bortfalde, når du motoroptimerer din bil.
Vær derfor opmærksom på at vælge en motoroptimering, hvor du tilbydes garanti fra leverandøren.
Selvom leverandøren af garantien/garantiforsikringen vil sige, at den bortfalder helt, er FDM ikke nødvendigvis enige.
De mener, at garantien/garantiforsikringen udelukkende kan bortfalde på dele, der har sammenhæng med – eller påvirkes af – motoroptimeringen, f.eks. motoren, gearkassen og drivlinjen, men f.eks. ikke sæder, undervognskomponenter og andet.
Tag eventuelt til udbyderen af din garanti/garantiforsikring for afklaring eller direkte i FDM.
HAR DIN BIL IKKE LÆNGERE FABRIKSGARANTI?
Har din bil ikke længere fabriksgaranti, eller kan din bil ikke få garanti på grund af alder eller km-stand, anbefaler vi i stedet en Service- & Reparationsaftale.
Aftalen dækker, udover foreskrevne løbende serviceeftersyn og udskiftning af bremser, alle mekaniske reparationer på bilen, herunder motor, gearkasse og drivlinje.
Prisen for Service- & Reparationsaftalen beregnes på baggrund af bilens type, alder og km-stand, under hensyntagen til løbetid og kørselsbehov i aftaleperioden.
Kører man flere kilometer end aftalen af lavet på, opkræves man en takst pr. overkørt kilometer, men aftalen dækker til gengæld stadigvæk.
En Service- & Reparationsaftale kan kun laves indtil bilen fylder 8 år eller har kørt 180.000 km, hvad end der kommer først.
HAR DIN BIL PORSCHE APPROVED?
Hvis du har tilkøbt en Porsche Approved til din Porsche, vil denne som udgangspunkt bortfalde, når du motoroptimerer din bil. Vær derfor opmærksom på at tilkøbe en TECHART Protect-motoroptimering.
Tegnes Protect på en bil, der allerede har Porsche Approved, kan dette gøres med et minimal tjek, foretaget af Porsche i forbindelse med montering af motoroptimeringen. Omkostningerne hertil afholdes af MotorPower.
TECHART Protect har som udgangspunkt samme dækning som Porsche Approved, det vil sige at den dækker hele bilen hos autoriseret Porsche-værksted.
HVIS DIN BIL FÅR FEJL
- Skal du booke tid på værkstedet, som skal forestå reparationen (er du i tvivl om hvilket så kontakt os)
- Skal du oplyse værkstedet, at bilen er omfattet af en garanti (fortæl dem hvilken producent)
- Skal værkstedet sende et overslag på reparationens omfang og pris til producenten INDEN reparationen må foretages
- Skal værkstedet følge de anvisninger, de modtager fra producenten
- Skal værkstedet sende fakturaen til producenten efter endt reparation
- Kan både du og værkstedet til enhver tid få assistance fra MotorPower
BRUG FOR HJÆLP
Skriv til os herunder – Vi svarer indenfor 24 timer
MOTORPOWER
SHOWROOMS & VÆRKSTEDER
SHOWROOM:
Jylland · Vejle ( MY GARAGE)
Sjælland · Roskilde
SPECIALVÆRKSTEDER:
Jylland · Vejle (MY GARAGE)
Sjælland · Køge
SERVICEPARTNERE:
Midtjylland · Harlev J.
Nordjylland · Nørresundby